Kategoriarkiv: AKT & Inklusion

Artikel om Understøttende Undervisning i “Unge Pædagoger” Marts 2015

 

I forlængelse af vores projekt om understøttende undervisning udkommer der en artikel om dette område i Unge pædagogers martsnummer. Artiklen er skrevet i samarbejde med Thomas Szulevicz, lektor i psykologi på Aalborg Universitet, og den giver en  oversigt over området og diskuterer forskellige perspektiver på feltet, lige fra om det er et kuriosum til at det kan være en enestående mulighed! Men hold øje med tidsskriftet, hvis du er interesseret i dette felt.

PUMA-besøg fra Sverige

Puma

I forlængelse af mit oplæg på den Nordiske konference i Finland sidste efterår har en gruppe svenske lærere henvendt sig om at lave en studietur til Danmark for at høre mere. De dukker op midt i maj, hvor de får et kort oplæg om PUMA fra mig og efterfølgende får mulighed for at høre forskellige lærere, der bruger PUMA i praksis – hvem ved, måske ender det med en svensk PUMA-kursus en gang også?

Vh René

PUMA- artikel i flere lande

 

PUMA artiklen, som tidligere er blevet nævnt, er nu udkommet i Specialpædagogik. Den er samtidig på vej i det Islandske fagblad på området. Det norske søsterblad har meldt sin interesse, men jeg ved endnu ikke om det udgives i Norge også.  Artiklen er tidligere blevet udgivet i Finland – på svensk… artiklerne kan evt. tilsendes som PDF, hvis der er behov for det.

 

Vh René

Peter Lang Konference- helt unik!

Jeg er del af en planlægningsgruppe, der har planlagt en spændende konference med en lang række spændende navne, som udgør hovedparten af toppen af den systemiske verden i Danmark! Se meget mere og tilmeld dig hurtigst muligt på foreningens hjemmeside www.peterlangfoundation.com Oplæggene er på dansk på nær to så der er ingen risiko for forståelsesproblemer.

Vh René

PUMA i Specialpædagogisk tidsskrift

 

I forlængelse af den nordiske konference i Turku, kommer der i uge 46 en artikel om PUMA i det danske tidsskrift Specialpædagogik, som fortæller om brugen af materialet og beskriver et par cases fra forskellige kontekster, hvor PUMA anvendes.

Det islandske blad om Specialpædagogik har vist interesse for det samme og det norske søsterblad Spesialpedagogikk har fået en tilsvarende artikel tilbudt og der er følere ude til Sverrige.

Som min mentor Peter Lang ville sige… interesting!…

 

 

Pædagogiske pointer i AKT og inklusionsarbejde (Kognition & pædagogik nr. 89)

Pædagogiske pointer i AKT- og inklusionsarbejde (Kognition & pædagogik nr. 89) er nu færdigredigeret til udgivelse medio september. Jeg har været fagredaktør på nummeret, der kan ses som en efterfølger på AK-T og Inklusionsnummeret (nr. 81) fra 2011. Der er virkeligt spændende artikler fra USA, England, Norge og ikke mindst Danmark i nummeret, der kan inspirere både AKT- og inklusionsarbejdet i et relationelt perspektiv. Nedenfor ses desuden indholdsfortegnelsen…

Nummeret kan købes fra Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside: www.DPF.dk.

Forside K&P 89     K&P nr 89 Indholdsfortegnelse